Smagning 4

Ardbeg 17 år

Anders: Ardbeg 17 var også et gammelt bekendtskab, og velkendt var duften af træ og røg, blandet med jod. Da jeg smagte, fik jeg først indtryk af at have sat tænderne i et gammelt, støvet gulvtæppe – noget, der smagte bedre end det lyder – og den slog sig løs med en række syrlige variationer igennem udviklingen. (4)

Jens: Jod i duften uden at være tung. Syrlig start går over i bred rummelig malt for at slutte i salt/sød klang. Og det hele foregår på ens undrende tunge! Meget mere kompleks end jeg huskede den, med mange spøjse toner. (4)

Morten: Jeg har været forelsket i Ardbeg lige siden jeg bragte flasken hjem i min støvletaske fra en skitur i Frankrig. Dufter kraftigt af jod, næsten som en nødhjælpskasse. Smagen er som træ, malt og jod med en laaang finish. God “hænger”! (4)

Laphroaig 10 år Cask

Anders: Laphroaig lever en omtumlet tilværelse til KWP-smagningerne. Op og ned går det, ikke mindst hos mig. Men denne gang genoprettede den fordums tiders storhed med sin tjære, medicin og røg. Jeg fandt en dejlig sødme i den i aften, som med lidt vand gik over i retning af rørsukker og en egen rundhed. Dejlig whisky – og jeg glæder mig til Atlanterhavet… (2)

Jens: Laphroaig smækkede som sædvanligt hårdt med døren. Aftenens sidste dram attakerer med en skarp tanget næse. Smager tørt af olie og medicin, der fader i en fyldig røget sødme. Laphroaig er en unik whisky, og hvis man er i humør, skuffer den aldrig. (2)

Morten: Gode gamle Laphroaig er den perfekte afslutning på en whiskysmagning! Næse er let sød og overdøves af tjære. Smagen er som en lammende mavepuster, en uppercut og stærk som bare fanden. Dieselolien er tilbage! (2)

Longrow 10 år

Anders: En bleg, bleg whisky med en rig og lidt røget næse. Godt med salt, men også nogle friske græs-agtige noter, og langt tilbage i finishen tittede en forsigtig frugtsmag frem. Jeg fik allersidt en lille hilsen fra maven, der havde en klar smag af sytråd – men om det var Longrow eller en kombination af det hidtidige indtag vides ikke… (11)

Jens: Longrow har alle de klassiske Islay-kvaliteter. Den har røgen og medicinen. Salten og olien. Men dertil lægger den noget friskt. Duften er ikke tung eller macho. Den klinger ikke jordet, men frisk og græsagtig saftigt på en mild sødme. Min favorit for tiden! (1)

Morten: Forventningerne var også stor til Jens:’ Longrow fra Springbank destilleriet. Denne whisky produceres kun en gang om året og Springbank kan deres kram, så den må være noget særligt. Næse er af røg og jod. Smagen er meget straight med røg, jod og træ og let næsten sød finish.. Som en Ardbeg, uden at være det, fordi den er meget lettere. (5)

Springbank 12 år

Anders: For mig et sært møde med min Springbank 12. Hvor den normalt “bare” smager mørkt, sødt og godt, var mit første duftindtryk i aften af karrysalat og hårdkogte æg! Derefter kom det velkendte puddersukker, men så endnu en overraskelse: den smagte som om nogen stod i en have og brændte plastikposer af en efterårsdag. Jeg prøvede lidt vand, og genfandt så endelig den karakterisktiske Springbank-smag efter en speciel, men meget interessant oplevelse. (1)

Jens: I disse tider, hvor 15 års Springbank er udgået, er 12 års udgaven det bedste bud på en Springbank, der er til at betale sig fra. Lugter af mørk sødme og hårdkogte æg. Smagen har stikkelsbærkant og mørkt sukker, med en salt sherryklang som gennemgående kammertone. En tør whisky der hænger i god rum tid. (7)

Morten: Jeg glædede mig virkelig til at smage denne whisky, fordi storesøster på 21 år havde forført Jens:, Anders: og jeg selv ved smagning 2. Hvad er lillesøster så til?!? Næsen er som hårdkogt æg og mørk sødme. Smagen er hen af plastic kombineret med frugtsød malt og let salt. Eftersmagen er lang og tør. Lillesøster er sprælsk. (3)

Caol Ila 1989

Anders: Morten gav sig straks til at tale om finsk Terva skæl-shampoo på grund af den klare tjære-duft, og det var godt set. Medicinen slog også klart igennem fra denne aftenens første Islay, og plaster-tonerne udviklede sig kraftigt efterhånden som whiskyen rullede over tungen. Sluttede med noter af træ og salt, og overbeviste i hvert fald mig om, at Islay stadig hersker. (6)

Jens: Betalt af mig til Anders for gammel gæld og lidt af et scoop. Den har ren tjære og let plaster i duften. Smager af jod, salt og røg med en ledt antydning af kanelagtig sødme i starten. Dejlig frisk at drikke i forhold til de tungere Islays. (8)

Morten: Anders’ Caol ila har næse af tjære og let medicin. Smagen er let sød i begyndelsen, som hurtigt overdøves af træ, røg og jod. Jeg lod mig virkelig forføre af denne whisky på grund af dens overrumplende eftersmag. (2)

Macallan 12 år

Anders: The Macallan – min nyeste anskaffelse – var lidt af en gåde. Hvad duftede den af, og - hvad mere vigtig er – hvad smagte den af? Den smagte godt, og der var nogle blomster et sted, og sherryen fra lagringen slog også igennem som en sky af mørk sødme til sidst, men ellers lykkedes det mig uprofessionelt at lamme såvel næse som gane ved overdrevent indtag. (4)

Jens: Macallan var skarp og tør denne aften. Den bed med en klar ren og let parfumeret frugtsmag, der var behagelig, og rar at gensmage. Alligevel blev det kun til en plads som nummer 12 til min gamle ven fra Spey. Aberlour og Glenfarclas var lidt bedre. (12)

Morten: Første whisky i aftenens smagning havde kun været i Anders:’ besiddelse i ganske få timer inden den skulle bedømmes af KWP. Macallan har en næse af tør portvin. Smagen er umiddelbar gummi, let bitter som at knuse en vindruekerne. Fin malt tone der bliver hængende i baggrunden. Et herligt gensyn. (7)

Aberlour 10 år

Anders: Aberlour var lidt af et hit denne aften. Klare chokolade og karamel-noter i duften – cremet sherry-sødme på tungen. Uhmmm… Der var en støvet hengemt fornemmelse over Aberlour’s rundhed, som tiltalte mig umådeligt – jeg har nok lidt af en sød tand. (8)

Jens: Veteran fra KWP I tilbage til denne aftens smagning. Blev aftenens bedste spey i mit regnskab. Duften lettede med let karamel og chokolade. På ganen legede sherrytonerne med sødme af frugt, specielt pære. (8)

Morten: Aberlour faldt ikke rigtig i min smag i aften, men er ellers en fin whisky. Dufter af chokolade. Smager lidt bittert med en let tone af malt. (8)

Glenkinchie 10 år

Anders: Min første tanke var, at nu må det da vist være for længe siden: for denne whisky mødte mig med en klar aroma af pige-sved. Sød pige-sved. Og denne lækre sødme fortsatte i smagen, da væsken rullede over tungen, glat og blød. Desværre blev den ikke så længe, og gav ikke de store indtryk fra sig i øvrigt. (9)

Jens: Har luret på min whisky-hylde længe inden denne aftens debut i KWP. En dejlig helstøbt whisky der holder sig på dydens smalle sti uden at gå til ekstremerne. I perfekt balance mellem det malte, det tørre og en efterklang af sødme. En simpel men dejlig dram, der gav en placering som nummer 3 fra min side. (9)

Morten: En lidt kedelig whisky efter min smag. Næse er lukket. Smagen er let og frisk med malt og lidt sødme. Fordamper hurtigt på tungen som nyfaldne snefnug. Er glat og blid. (9)

Benromach 12 år

Anders: Denne gave til Morten har fået et par hårde slag igennem tiderne, og klarede sig heller ikke forrygende i aften. Anonym og sprittet på en mild måde mødte den mig, og ellers var de bedste indtryk af malt og våd halm bagerst i ganen. Godt, at det kun var en halv flaske… (11)

Jens: Benromach er lidt feminin. Som en kvinde er den nogen gange sød, rund og mild; nogen gange træls, flad og tung… og ofte ved man ikke rigtig hvorfor. Men i aften var Benromach i sit lette og glade hjørne. Næsten dessertagtig sød og kælen, og hvem kan stå for det? (11)

Morten: Jeg har endelig fået øjnene op for min fødselsdagsgave fra Anders og Jens, men i aften smagte den ikke som derhjemme. Mon Benromach lider af præstationsangst? Det vidner blot om hvor foranderlig en drik whisky er. Næsen er let og sød. Smager lidt af røg i begyndelsen og har en kraftig malt i finishen. (11)

Rosebank 1988

Anders: Lowland-whisky’erne var jo lidt af en succes sidste gang, og Rosebank smagte også virkelig igennem denne gang – stik imod alle rygter om svage lavlands-produkter. Rund, mørk sødme i smagen, men indrømmet uden den store finish, der dog bød på Mortens pæresaft, dér langt tilbage. (4)

Jens: En lækker sag, ingen tvivl om det. Lakrids og svedsker lokker i næsen, til at tage slurke af dejlig syrlig/sød frugtagtig whisky. Måske lidt for gennemsigtig, og mangler blivende smagsindtryk. Lavlandswhiskyerne er altså bare væsentligt bedre end deres rygte. (4)

Morten: En lowlandwhisky i særklasse. Dufter af pære. Smagen er let og frisk med malt, træ og frugt. God lang eftersmag. (4)

Glenfarclas 21 år

Anders: Glenfarclas 21 gjorde sammen med Macallan indledningen af Smagning IV til et problem. Uden direkte at være anonym, unddrog den sig ethvert forsøg på at identificere klare kendetegn i duft og smag. Alligevel smagte den jo udmærket, selvom panelet enedes om at karakterisere den som en tøsewhisky… (10)

Jens: Kun otte timer gammel landede mit nyindkøb Glenfarclas på KWP’s smagningsbord. En smuk mørk farve, der afslører en moden alder, genspejles i de lækre bløde og varme sherrytoner. Lang finish der er god at smaske på. (11)

Morten: Jeg var meget spændt på at smage Jens nyindkøbte Glenfarclas, som jeg ellers kun har smagt som cask strength. Whiskyen har en utrolig flot mørk farve og næse af sød gammel portvin. Er smagsmæssigt svær at placere som andet end tæt på Macallan. Bliver hængende usædvanlig længe hvilket er en egenskab jeg sætter stor pris på. En god whisky, som er svær at beskrive. (8)

Mortlach 15 år

Anders: Mortens anskaffelse fra samme formiddag var jo en nyhed i feltet, og den gjorde et fint første indtryk med sin komplekse sødme, og sin salte syrlighed i den lange finish. Der var også nogle tørrede urter i de bagerste toner. Men nogen decideret stor whisky var den trods alt heller ikke. (7)
Jens: Omkring en central malt kerne bølger komplekse skyer af smagsindtryk. Let lakridsrod afløses af rund sødme i flygtige legende antydninger. Dejlig, men savner måske en mere distinkt kerne i smagen. Derfor fik Mortlach kun niendepladsen i mit regnskab. (10)

Morten: Min egen nyindkøbte Mortlach, var jeg meget godt tilfreds med. Den har en let duft af frugt med en meget kompleks smag. Smagen har en kerne af malt, tørv og let røg som bliver suppleret med en let symfoni af frugt. Virkelig spændende at “gå på opdagelse i”. (1)