Smagning 3

Talisker 10 år

Anders: Taliskers klassiske røg bølgede os i møde, da vi stak næsen til glasset. Klart bedre end sit rygte fra Smagning I, og den minder meget mere om klassiske Islay malts end jeg huskede. Malt, fenol og medicin i den gode lange finish. Jeg begyndte at glæde mig til Lagavulin for alvor… (8)

Jens: Havde fået genvalg til mit felt denne aften. Den cognac-mørke drik har en fantastisk duft af jod og udbrændt bål, og smager af det samme. Det er en spøjs fornemmelse at mærke hvorledes finishen varierer mellem det skyer af røg og solstråler af sødme. En dejlig gensmagning. (8)

Morten: Duften er som at stikke næsen i et nyligt slukket bål og smager lige så. Smagen bliver hængende (ligesom et Skt. Hansbål i tøjet) og efterlader en smag af træ, malt og selvfølgelig røg. Talisker var spændende at smage igen, fordi den var med ved første smagning i KWP. Mere spændende end jeg huskede den. (8)

Scapa 12 år

Anders: Scapaen gav igen mindelser om acetone - noget der smager meget behageligere end det lyder. Spidsere end Highland Parken men smagsmæssigt klart i familie med den - det samme mørke og runde i smagen, selvom Scapa var lidt skarpere. (3)

Jens: Købt i Billund Tax-free en tidlig morgen på vej til USA. Jeg har en hel liter af denne herlige drik med fine toner af salt lakrids og kakao. Den har en dejlig frisk start, der sparkes ekstra i gang af den meget sprittede frugtduft. Orkney styrer! (3)

Morten: Duften er rund sød frugt med sprit. Smagen er maltblomstagtig i kroppen meget let og næsten vandig finish med lidt tørv i baggrunden. Scarpa er en virkelig spændende whisky og overraskede mig meget ved aftenens smagning. (3)

Dalwhinnie 15 år

Anders:Det blev rigtig mærkeligt da vi nåede Dalwhinnien. Morten snakkede om gammel urin?! Stærk var duften under alle omstændigheder, og whiskyens attak på tunge og gane ikke mindre kraftfuldt. Der var både noter af metal, græs og krydderi i Dalwhinnie, der dog gav malten los til slut. (10)

Jens: Den lille tykke prop af en flaske har længe stået på min ønskeliste, men Morten har slået mig på stregen og købt den for næsen af mig. Godt for ham! Jeg synes ikke rigtig at Dalwhinies kradse metal og medicin harmonerer med den sødlige puddersukkerfinish. Aftenens nummer sjok! (10)

Morten: Duften er som metal, medicinskab og gammel urin. Smager som at få et ordentligt spark af malt med en eftersmag af bolcher. Den stærke maltsmag “faider langsomt ud” i en let smag af øllebrød. Den unuancerede udvikling i smagen er grunden til at jeg ikke rangerede Dalwinnie særlig højt i aftenens smagning. (10)

Laphroaig 10 år Cask

Anders: Laphroaig - Smagningens vinder, og deltager i alle rallies. Røg og udslukte brændeknuder i en lykkeligt krads forening med masser af fenoler, jord og jod. En gammel kending, som det var rart at møde igen. Men den var oppe mod et stærkt felt i aften, og jeg var blevet charmeret af tidligere mildere og rundere whiskies, og jeg syntes ikke rigtig Laphroaig kom til sin ret. Ak - jeg har stukket min gamle ven i ryggen… (5)

Jens: Tænk, hvor er verden besynderlig! Laphroaig, som jeg ellers havde regnet for en gammel afdanket gallophest i dette felt, var aftenens gode mundfuld. Ikke en suveræn vinder, for dertil var aftenen for mangetydig. Men da jeg skyllede den ufortyndede cask strength over tungen hørte jeg Klabautermandens klagen og havet brusede og mit hoved snurrede, og jeg følte mig så glad, så glad! (5)

Morten: Laphroaig har en næse af tørv og røg. Smagen er meget kraftig og er som en fugtig jordhule, der nærmest brænder tungen af. Finishen er noget mildere og meget lang. Det er ikke fordi at smagen rummer meget forskellige nuancer, men smagen er så speciel at Laphroaig fortjener en god placering i aftenens smagning. (5)

Dallas Dhu 12 år

Anders: Dallas Dhu! Indkøbt kun få timer før smagning III tog sin begyndelse. Et godt køb, blev jeg hurtigt enig med mig selv om. En behagelig mild duft, og en yderst cremet lækker konsistens i munden gjorde plads til runde og chokolade-agtige toner i smagen. Der kom noget frugt til senere, og slutteligt en sær mug-ting, der dog langt fra var ubehagelig. (4)

Jens: Arhhhh! Aftenens store positive overraskelse. Dallas Dhu brygger ikke mere, men vil altid leve videre i vore hjerter. Anders’; nyindkøb har en smuk cremet æbleagtig maltsmag, og den dufter simpelthen rasende godt. Hip hip! Den første Speyside der rigtig har sparket benene væk under mig. (4)

Morten: Duften er let og sød. Dallas Dhu smager let mug agtigt, som på gamle appelsiner. Denne smag efterfølges af røg der afrundes med en smag som saften af sød overmoden frugt. En spændende whisky der kun kunne få en niende plads hos mig på grund af aftenens stærke felt. (4)

Auchentoshan 10 år

Anders: Auchentoshan - en af Mortens nye og relativt milde whiskyer. Der var en god frugt-karakter i Auchentoshan, når den forstøvedes i næsen eller rullede over tungen. Og måske var der et hint af træ deromme bagerst. Desværre ikke så lang en afslutning. (10)

Jens: Lowland-whiskyernes indtog i KWP har generelt været en succes. Auchentoshan har en let og lækker pæreduft med dejlige frugtagtige nuancer i en ren klar spiritus med en overraskende træfyldt finish. Her gik man og troede at lowland-whiskyer kun var for bøsser! (10)

Morten: Har en duft af pære, der er behagelig for næsen. Smagen er rund og blid med en let sød begyndelse. Smagen udvikler sig ud i en let malt med en snert af træ. Whiskyen har en sød og blid eftersmag. Der er dog kun tale om små nuancer i smagsudviklingen, der ikke gør Auchentoshan specielt spændende i forhold til resten af aftenens felt. (10)

Lagavulin 1980 Double Matured

Anders: Og så kom den da - den længe ventede Lagavulin Double Matured, hjembragt fra Gatwick af Jens. Og den havde flere af de Lagavulin-toner, som vi kender og elsker, men ak! De var knap så distinkte, mindre karakteristiske og mere kradse end den klassiske Lagavulin 16 års. Den smagte en del i retning af Talisker. Røgsmagen var sødere end jeg forventede, og afslutningen var ikke specielt lang. Det har man for at forvente for meget… (7)

Jens: Den så rasende godt ud, som den stod der i Gatwick lufthavn klokken 7.00 om morgenen, men den har ikke helt kunne leve op til de tårnhøje forventninger. Den er meget kompleks men også meget forvirrende, fordi de dunkle nuancer af jod og bål slører kompleksiteten. Lidt ærgerligt men måske lærer jeg at sætte bedre pris på den. (7)

Morten: Smuk dyb karamelmørk farve. Næsen er medicin og skov. Smagen er som jord, røg og jod der rammer tungen hårdt for derefter at forsvinde ud i det blå. Det er som at høre kammertonen fra et stemmejern der langsomt faider ud. Smagen er kedelig sammenlignet med 16 års udgaven, fordi den er mindre markant og forsvinder meget hurtigt. (7)

Glenugie 1967

Anders: Glen Boogie Woogie (Glen Ugie) var aftenens suverænt ældste & dyreste whisky, afdraget som gammel gæld fra Morten til Jens. Et spændende møde: Pinex-piller i duften, i uhelligt partnerskab med lidt svedske-toner. Meget sød i smagen, med blommer. Gik derfra hastigt videre til maltsmag, og endte meget mystisk for det undrende panel i toner af råt kød? Sær whisky. (2)

Jens: Glen Boogie som min nye flaske er blevet døbt. Mortens afdrag på gammel gæld er utrolig mærkelig og kompleks. Med smag af svedsker og blommer og underlige nuancer af råt kød, tager Glenugie fra 1967 (!) prisen som aftenens mysterium. Nummer 3 på min liste. (2)

Morten: Glenugie har en smuk mørkegylden farve med næse af svedsker. Smagen har lidt karakter af røg i begyndelsen. Udviklingen er fantastisk spændende og er ligesom at svæve rundt i en skotsk sø af smagsnuancer, der folder sig ud på tungen, som en anden forvandlingskugle. Svedskesød finish der varer længe. (2)

Highland Park 18 år

Anders: Highland Park 18 års. En mørk whisky med en dejlig rund, mørk og krydret duft. En smule krads i smagen, denne aften, men ellers rund, dyb og dejlig. Ikke så mange distinkte noter, men jeg tænkte meget på puddersukkermadderne fra barndommen. Og så var der vist noget med noget jord til sidst. (1)

Jens: Anders har købt en storebror til min egen 12 års HP. Den er dybere og mere magtfuld end 12 års udgaven. Det syrlige og det salte træder i baggrunden for det bløde og markant sherrryprægede. Jeg ved ikke rigtig om jeg synes at den er forbedret med alderen, men godt det smagte den. (1)

Morten: Næsen er som frugt og lidt medicin med krydderier. Smagen byder en velkommen med let malt og jord i finishen. En meget behagelig whisky, der på trods af sin enkelthed er spændende at drikke. (1)

Glen Scotia 14 år

Anders: Vi startede med min Glen Scotia - dog efter at vi havde varmet op med en lille 5 centiliters Scapa-flaske for at blødgøre smagsløgene. Glen S. havde en god salt & syrlig-duft i aften, der dog ikke udviklede sig så meget, trods den lange afslutning. En mærkelig smag af Haribos Syrlinger trængte sig på og snerpede lidt i ganen. (12)

Jens: Den langsomme starter var lidt en skuffelse her anden gang jeg smagte den. Med en god svampet duft og let salt og syrlig malt smag, var Glen Scotia absolut behagelig, men ikke rigtig en vinder. Derfor endte den også som nummer elleve i mit regnskab. (12)

Morten: Glen Scotia har en blid begyndelse i smagen, som følges op af en let salt og bitter aroma, der ligesom bobler på tungen. Whiskyen har en let malt i finishen uden den store personlighed. Den manglende personlighed er årsagen til min lave placering af Glen Scotia i aftenens smagning. (12)

Rosebank 1988

Anders: Da aftenens tredje whisky, Rosebank, kom på banen, var det tilsyneladende allerede for meget for mig og mine panel-brødre. De snakkede om rabarber og æblesaft, altimens jeg sad og havde røg i munden fra den ellers milde drik. Igen med flere syrlige og frugtagtige toner. (8)

Jens: En lækker rabarberduft stiger op i næsen fra min Lowlandfavorit Rosebank. Helt klart et godt køb af Morten. I aftenens stærke felt klarede Rosebank sig til en plads som nummer 6. En helt vidunderlig cremet og glat mundfornemmelse. Hmmmm. (8)

Morten: Rosebank har en spændende og overraskende duft af koncentreret æblesaftevand. Smagen er blid og blomsteragtig med spor af malt og røg. Whiskyen har en kort afrunding af blomst. Rosebank er en spændende whisky der gør op med myten om at lowlandwhiskyer ikke smager af noget. (8)

Glen Grant - uden alder

Anders: Glen Grant gjorde først opmærksom sig selv ved sin mærkeligt blege kulør. Dernæst ved sine besynderlige duft-noter, fra acetone over eddike til franskbrød, ifølge KWP. Smagen var sød frugt, og jeg syntes der var lidt kløver-agtig kildren på tungen henimod afslutningen. En klar positiv overraskelse - vi havde vist kigget lidt skævt til GG før vi gik igang. (3)

Jens: Sikke noget billigt sprøjt tænkte jeg da jeg så Mortens Glen Grant flaske. Grim nettoagtig literflaske, ingen aldersangivelse og skruelåg, men men men. Whiskyen med det store oplagstal, har en lys og let smag, med behagelige forfriskende eddike/acetone-nuancer, og en flot urteagtig næsten persillesmagende finish. (5)

Morten: Farven er underligt bleggul og ligner ikke umiddelbart noget man har lyst til at drikke. Duften er ligesom franskbrød der går over i opløsningsmiddel og neglelakfjerner. Glen Grant her en meget spændende udvikling i smagen med medicinagtig krop og blomme finish. (5)