usyn.gif (44 bytes)

morten.jpg (4655 bytes)Morten Mølgaard

Panelets yngste medlem er lidt af en kræmmer. Morten deler sin tid mellem at dyrke sine marketingsstudier på Cand Merc, og prutte om priserne når han køber ind. En rar mand at have med, når man skal shoppe whisky.

Som whisky-smager udmærker Morten sig ved sin store uforudsigelighed, og sin ydmyghed i tilgangen til whiskyens mysterier. Morten er altid god for en overraskende votering, og er ikke bange for at skifte mening fra gang til gang.

Som whisky-ejer har Morten ændret karakter fra en kvantitetsmand til en kvalitetsmand. Tidligere kendt som "skruelågenes mester" og "literflaskens lurendrejer", har Morten nu taget hul på seriøse luksusmærker og lever nu efter devisen "dyrt, småt og godt".

Foreløbige highlights: Ardbeg 17 års, og Springbank 21 års (vinder af KWP II).

Mindeværdige noter:
"Smagen af dieselolie, salt og røg tog mig simpelthen med bukserne nede."

"Talisker smager af røg og runder så af med en eftersmag af røg. Kort sagt røg, røg og atter røg i en noget jævn og upersonlig masse."

"Jeg bliver ved med at tro på Glenfarclas 105, og Glenfarclas 105 bliver ved med at skuffe mig."

"Springbanks gode smag bliver også bare ved og ved og ved, som et whiskyens Duracell."

"Den gamle søulk er blevet træt og jeg følte mig nærmest som forføreren der lumsk smutter til bageren for aldrig mere at vende tilbage da jeg gav Laphroaig en niendeplads."

"jum, jum."